December 2025 – January 2026

Der er noget ved Costa Rica, der gør det svært at sige nej. Måske er det det evigt grønne landskab, den lune luft eller det faktum, at folk her siger “Pura Vida” — rent liv — til stort set alt. Da min kone Maria Del Mar foreslog, at vi skulle fejre jul og nytår i hendes hjemland, var svaret selvsagt ja.

Ankomst og de første dage

Vi fløj af sted i begyndelsen af december — før turistsæsonen for alvor sætter ind — og landede i San José til en temperatur, der fik vinterstøvlerne til at virke som en dårlig joke. Costa Rica er lille, men utroligt varieret: fra vulkaner og regnskov til karibiske strande, alt inden for få timers kørsel.

San José byder på mere liv, end mange forventer. Byens centrale promenade er fyldt med bronzestatuer, gadekunst og et pulserende hverdagsliv. Jeg fandt hurtigt en favoritfoto-spot — en bænk med en gammel bronzefigur, der sad og kiggede ud over pladsen. Vi sad der et godt stykke tid og lod byens lyde vaske over os.

Paintball og familiesjov

Jul i Costa Rica er ikke jul uden Maria Del Mars familie — og hendes familie er ikke noget halvhjertet bekendtskab. En dag tog vi alle sammen til en paintball-bane uden for byen, og hvad der startede som hyggeligt familieslagsmål, endte som en noget mere seriøs affære end forventet.

Masker på, paintballgeværer i hånden og et rustent vraggods af en bil som scenografi — det føltes som en low-budget actionfilm. Jeg var på laget med de blå trøjer og kan godt afsløre, at jeg ikke var holdets mest værdifulde spiller. Men sjov var det.

Nytår i Puerto Viejo

Nytårsaften var en helt anden oplevelse. Mine to danske venner, som begge bor i London, fløj ind og mødte os i Puerto Viejo — en lille by på Caribien-kysten, der er alt det San José ikke er: langsom, farverig og konstant i bevægelse til reggae-rytmer.

Puerto Viejo er stedet, hvor backpackere og lokalbefolkning mødes i en afslappet cocktail af hængekøjer, surfbrætter og streetfood. Vi fandt hurtigt en bar med neonlys, Imperial-øl og en discokugle, der kastede blåt lys ud over det hele. Det er svært at have det dårligt med et koldt glas øl i hånden og gode venner omkring sig.

Vi fejrede midnat på den mest Pura Vida-agtige måde: med et øl i vejret, lyden af havbølger i det fjerne og et fyr, der spillede guitar på gaden udenfor.

Hjem igen — men ikke helt

Der er et eftersæde ved at rejse til et land, som ens partner kalder sit hjem. Man ser ikke bare seværdighederne — man ser familien, hverdagen, det der ikke er i rejseguider. Jeg kom hjem med solbrændte skuldre, en bunke fotos og en fornyet forståelse for, hvad “Pura Vida” egentlig betyder.

Det er ikke bare et udtryk. Det er en indstilling.